fbpx

Hotelleder

Hotelleder søges til Hotel Frederikshavn Sømandshjem

Er du vores nye daglige leder på Hotel Frederikshavn Sømandshjem i Tordenskjoldsgade i centrum af Frederikshavn?

Vi søger en engageret og driftig person til at stå for den daglige drift og udvikling af Hotel Frederikshavn Sømandshjem.

Hotellederen har det driftsmæssige ansvar for hotellet og skal gå forrest i det daglige arbejde.

Værtskab, engagement og ansvarlighed er hovedoverskriften for denne stilling, der både inkluderer den daglige kontakt med gæster samt et økonomisk tæft, dog med stærk opbakning fra moderorganisationens hovedkontor, der bistår med regnskabsopgaver og økonomisk overblik.

Du skal have en interesse for at udvikle forretningen og være bestyrelsens udøvende organ i en kommende periode med større planlagte omstillinger.

Ligeledes er du en empatisk leder for et lille og fleksibelt team med deltidsmedarbejdere samt weekendafløsere til reception og lignende.

Hotellederen referer til bestyrelsen for hotellet som har det overordnede økonomiske ansvar. Dine personlige egenskaber gør, at du:

  • · Trives i et travlt miljø med mange bolde i luften, samtidig med at beslutninger bliver fulgt til dørs.
  • · Ved hvad et godt værtskab vil sige
  • · Besidder evne til godt købmandskab og kan styre budgetter aktivt.
  • · Har overblik og trives med driftsstyring, herunder styring og opfølgning på budgetter.
  • · Har et positivt og kristent livssyn
  • · Formår at se muligheder og løsninger.
  • · Er serviceorienteret
  • · Motivers af at løse praktiske dagligdagsudfordringer

Dine opgaver vil bl.a. være at:

  • · Varetage og lede hotellets drift.
  • · Være hotellets vært og har øje for at give gæsterne gode oplevelser.
  • · Være ansvarlig for overholdelse af de vedtagne månedsbudgetter
  • · Lede personalet inkl. ansættelser og afskedigelser.
  • · Koordinere en god arbejdsplanlægning.
  • · Fungere som bestyrelsens tilforordnede og ansvarlig for implementering af beslutninger
  • · Deltage i relevante netværk og sørge for at pleje nuværende og fremtidig kundeportefølje.
  • · Arbejde for at tydeliggøre hotellets og fondens værdigrundlag
  • · Samarbejde naturligt og konstruktivt med de danske sømandshjem og ISM.

Stillingen er på fuld tid og der er mulighed for tjenestebolig på hotellets øverste etage, hvor der forefindes en attraktivt beliggende lejlighed. Dette er dog valgfrit.

Vi opfordrer alle, uanset uddannelse og baggrund til at ansøge stillingen, hvis du mener at du har kompetencerne og personligheden til at udfylde en vigtig og meningsfuld opgave på dette hyggelige hotel.

Kortfattet ansøgning med CV og foto skal sendes til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. senest den 21.09.2020.  Spørgsmål til stillingen rettes til bestyrelsesformand Dorthe Frydkjær på tlf. 20152789 eller til seniorkonsulent Egon Madsen på tlf. 23396022. Ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 40. Du må påregne brug af analyseværktøjer. Tiltrædelse snarest mulig. 

Hotel Frederikshavn er også byens Sømandshjem, der i stigende omfang drives som hotel. Ejes af en selvejende fond. Al overskud (efter konsolidering) skal anvendes til velgørenhed blandt sømænd, fiskere og andre i det maritime miljø. Herunder til forkyndelse af evangeliet gennem ord og handling. Læs mere på www.hotelfrederikshavn.dk